USA’s nye medicinpriser kan ramme dansk life science: DI efterlyser konkrete modtræk

USA’s nye prispolitik på lægemidler har fået regeringen til at samle en særlig taskforce, der skal undersøge konsekvenserne for Danmark. Dansk Industri ser positivt på det første møde, men efterlyser allerede nu konkrete initiativer frem for alene analyser og overvågning.

Baggrunden er den amerikanske såkaldte Most Favored Nation-politik, MFN, hvor USA ikke vil betale højere priser for medicin end udvalgte andre lande. Danmark er blandt de lande, der skal fungere som reference.

Det kan ifølge DI få betydning for danske life science-virksomheders rammevilkår og deres beslutninger om blandt andet investeringer, forskning og lancering af nye lægemidler.

– Vi har haft et rigtig godt første møde, og jeg vil gerne kvittere for, at regeringen prioriterer sagen højt. Nu skal vi i arbejdstøjet og tænke i løsninger, siger Peder Søgaard-Pedersen, branchedirektør for DI Life Science.

Frygt for at Danmark ryger længere ned på listen

Hvis danske medicinpriser får direkte betydning for, hvad producenter kan opnå på det amerikanske marked, kan virksomheder få et større incitament til at prioritere andre og større markeder før Danmark.

Ifølge DI kan konsekvensen være, at nye lægemidler enten kommer senere til Danmark eller i nogle tilfælde slet ikke bliver lanceret på det danske marked.

– Det er både nødvendigt og positivt, at regeringen tager udfordringen alvorligt. Verden venter ikke på Europa og slet ikke på et lille land som Danmark. Udviklingen omkring MFN understreger, hvor hurtigt de globale rammevilkår kan ændre sig, siger Peder Søgaard-Pedersen.

Regeringens taskforce har som sit primære formål at analysere konsekvenserne af den amerikanske prispolitik og bidrage til, at danske patienter fortsat får adgang til innovativ medicin.

Det fremgår af pressemeddelelsen fra Dansk Industri.

DI vil have flere scenarier på bordet

DI mener, at arbejdet bør række længere end til at kortlægge de umiddelbare konsekvenser. Organisationen ønsker, at taskforcen forbereder Danmark på flere mulige udfald af den amerikanske politik.

Det gælder særligt de langsigtede effekter på innovation, investeringer og virksomhedernes interesse i at placere forskning og udvikling i Danmark.

– Det vigtigste for DI er, at taskforcen ikke alene bliver et monitorerings- og analyseforum. Vi kender udfordringerne. Nu skal vi også diskutere løsningerne. Hvis Danmark fortsat skal være et attraktivt land at investere, forske og udvikle i, kræver det, at vi går løsningsorienteret til værks fra start, siger Peder Søgaard-Pedersen.

Han peger samtidig på, at nogle af de væsentligste konsekvenser kan være svære at måle, fordi de blandt andet kan bestå af investeringer, ansøgninger og produktlanceringer, som aldrig gennemføres.

– Det er afgørende, at vi ser på de langsigtede konsekvenser for innovation, investeringer og patientadgang. Vi kan ikke nøjes med at kigge på de produkter eller beslutninger, vi kan se her og nu. Det er ekstremt vigtigt også at fokusere på de investeringer, ansøgninger og lanceringer, som aldrig bliver til noget. Vi kan som lille land ikke tåle at vente på facit. Vi er nødt til at forberede os på de forskellige scenarier allerede nu, siger Peder Søgaard-Pedersen.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.