Fra mandemagasin til moderne livsstilsmedie: Sådan har vores digitale læsevaner ændret sig

Der var blade til mænd, kvinder, bilentusiaster, musikfans og en lang række andre interesser, mens nettet endnu spillede en beskeden rolle. I dag er grænserne langt mere flydende, og digitale livsstilsmedier favner typisk alt fra film og teknologi til gastronomi, rejser, kultur og hverdagsliv.

Udviklingen hænger sammen med, at vores medieforbrug er blevet mere personligt. Mange læsere følger ikke længere ét bestemt magasin fra ende til anden, men bevæger sig mellem artikler, videoer, sociale medier og nyhedsfeeds efter interesse. Det stiller nye krav til medierne, som både skal have en tydelig identitet og kunne rumme emner, der tidligere ville have hørt hjemme i vidt forskellige magasinsektioner.

De første netmagasiner skabte deres egne universer

Da internettet for alvor begyndte at blive allemandseje omkring årtusindskiftet, opstod en række danske netmedier, som forsøgte at overføre magasinformatet til skærmen. Et eksempel er Connery.dk, der blev grundlagt i 2000 og oprindeligt profilerede sig som et livsstilsmagasin med især mandlige læsere for øje. Mediet har gennem tiden beskæftiget sig med blandt andet biler, elektronik, film, gaming, gastronomi og underholdning.

Netop bredden fortæller noget om den digitale magasinsforms udvikling. Hvor trykte magasiner havde et fysisk begrænset antal sider, kan et netmedie løbende udvide sit stofområde uden nødvendigvis at opgive sin identitet. Resultatet er, at interesser i stigende grad har fået større betydning end traditionelle demografiske kasser.

Livsstil handler ikke længere om én bestemt type læser

Begrebet livsstil er samtidig blevet bredere. En artikel om en ny tv-serie kan sagtens interessere den samme læser, som dagen efter vil læse om en elbil, en restaurant eller nye høretelefoner. Det betyder, at moderne livsstilsjournalistik i højere grad tager udgangspunkt i situationer, interesser og nysgerrighed end i forestillingen om, at bestemte emner nødvendigvis tilhører bestemte køn eller aldersgrupper.

Den udvikling ses også hos ældre digitale mediebrands. Connery.dk meldte eksempelvis allerede i 2019 ud, at man ville skrue ned for den direkte kønsspecifikke profilering, blandt andet fordi mediet havde fået en voksende gruppe kvindelige læsere. Samtidig blev områder som film, tv, gaming, elektronik, gastronomi og samfund fremhævet som interesser, der ikke naturligt lader sig begrænse til én bestemt målgruppe.

Algoritmer har gjort aktualitet og interesse vigtigere

Også distributionen af artikler har ændret sig markant. Tidligere fandt læseren typisk selv frem til et magasin eller en bestemt sektion, mens artikler i dag i høj grad opdages gennem søgemaskiner, sociale platforme og personaliserede tjenester. Google Discover er et eksempel på en tjeneste, der viser indhold ud fra brugerens interesser og aktivitet frem for alene at reagere på en konkret søgning.

Det betyder ikke, at medier blot skal jagte sensationelle overskrifter. Google anbefaler tværtimod titler, der præcist indfanger indholdets kerne uden at være clickbait, og fremhæver samtidig originale vinkler, gode billeder og indhold med reel nytteværdi. Grundprincippet er, at indhold først og fremmest bør være skabt til mennesker og give læseren noget, der rækker ud over en omskrivning af oplysninger, som allerede findes andre steder.

Den stærke niche kan godt være bred

Det kan umiddelbart lyde som en modsætning, men et nichemedie behøver ikke handle om ét snævert emne. Nichen kan lige så godt ligge i tone, udvælgelse og synsvinkel. En læser kan vende tilbage, fordi redaktionen konsekvent finder historier, der passer til vedkommendes interesser, selv om dagens artikel handler om biografpremierer og morgendagens om teknologi.

For medierne kræver det både bevågenhed og redaktionel omhu at ramme den balance. Inspiration fra aktuelle tendenser kan være værdifuld, men den enkelte artikel skal stadig kunne stå selvstændigt og give mening for en person, der møder mediet for første gang. Den tilgang ligger også tæt på Googles anbefaling om at skabe indhold med en klar målgruppe og et tydeligt formål frem for at producere artikler alene med henblik på trafik fra søgemaskiner.

Læserens interesser sætter retningen

Det moderne digitale magasin er derfor mindre bundet af de kategorier, som prægede magasinmarkedet i 1990’erne og 00’erne. Film, biler, mad, teknologi, rejser og kultur eksisterer ikke længere i hver deres isolerede medieverden, men mødes i den samme strøm af indhold. For læseren betyder det større valgfrihed, mens redaktionerne til gengæld skal være skarpere på, hvorfor netop deres udvælgelse er værd at bruge tid på.

Den vigtigste forandring er måske derfor ikke, at magasinerne har fået flere emner. Det er snarere, at forholdet mellem medie og læser er blevet mere fleksibelt: Interessen kommer før kategorien. Og i en digital virkelighed med næsten ubegrænset adgang til indhold er en tydelig redaktionel identitet fortsat det, der kan få et medie til at skille sig ud.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.